Brombærmousse

Denne mousse får en fantastisk lilla farve og kan bruges både mellem lagkagebunde og på en browniebund. Jeg havde lavet den på en chokoladebund oven på et tyndt lag chokoladeganashe til “Smag på Himmerland”. Kagen blev skåret ud i 200 små smagsprøver og desværre gik det så hurtigt at jeg ikke fik taget billeder af de små firkanter. Men stor ros det fik de!! 

Brombærmousse

5 blade husblas

500 g brombær

1 dl sukker (smag det til, brombær kan have forskellig sødme)

1 vaniljestang – 2 tsk. vaniljesukker 

½ dl citronsaft 

5 dl fløde

40 g ruby chokolade 

 

Ta fløden ud af køleskabet så den får stuetemperatur 

Læg husblasen i blød i kold vand. 

Kog brombær, sukker, vanilje og citronsaft. Si saften og mos brombærerne gennem sigten, dog ikke så meget at kernerne følger med. 

Smelt husblasen i den varme saft

 

Smelt ruby chokoladen og vend den i den lune saft.  Når saften er kølet ned til stuetemperatur piskes fløden til den kan danne bløde toppe. Hellere for meget end for lidt. 

 

Vend ⅓ af flødeskummet i saften. 

Vend ⅓ af flødeskummet i. 

vend den sidste ⅓ i og moussen er færdig. Hæld den straks i den form som skal den skal stivne i. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.