Min nabo Bo vender hjem fra hans 4. udstationering i Irak for det Danske Forsvar. Han elsker kage, kaffe og chokolade. Derfor har jeg sammensat denne kage til ham.
Kagen er lavet i en lille siliconeform på ca 20 cm i diameter. Den består af chokoladekaffe mousse, Chokoladekage, en chokoladeganach lavet på karmeliseret hvid chokolade og så hakkede mandler
Bailey chokoladekage – en svampet tung chokoladekage
Her er til en kage på 20 cm i diameter. Kagerne bliver 2 cm høje og deles i to bunde
200g sukker
100g mel
45 g kakao
1ts natron
1 ts bagepulver
1 ts salt
1 æg
1,25 dl kærnemælk
1,25 dl stærk kaffe
⅔ dl olie
1 ts vaniljesukker
30 ml Bailey
- Varm ovnen til 175 grader.
- Bland de tørre ingredienser i en skål og bland de våde ingredienser I en anden skål.
- Hæld de våde ingredienser i de tørrer ingredienser imens du pisker.
- Pisk blandingen i 5 min. Dejen er meget tynd, men det skal nok blive godt.
- Bag den i den varme ovn i 35-40 min.
Kaffe chokolademousse
170 g smør I små klumper
60 ml stærk espresso kaffe
170 g Mørk chokolade 70 %
4 æggeblommer
85 g sukker
1/2 dl vodka
1 ts vanilie ekstrakt
2,5 blade husblas
4 æggehvider
1 ss sukker
et nip salt
- Læg husbladsen i blød
- Smelt smør, chokolade og kaffe i en tykbundet gryde mens du røre rundt eller i mikrobølgeovnen. Smelt husblasen i massen og rør godt rundt. Lad det køle ned til stuetemperatur
- Æggeblommer, sukker, vodka og vanilje kommes i en skål og sættes over vandbad. Pisk i det til det bliver tykt som en god bearnaisesovs. Ta’ cremen af varmen og køl det ned til stue temperatur.
- Pisk æggehvider med 2 ss. sukker og et nip salt.
- Vend et par dl af æggeblommemassen i chokolademassen. Vend resten af æggeblommemassen over i chokolademassen og vend det sammen. Vend lidt at æggehvidemassen i. Og vend til sidst det hele sammen. Vend kun i moussen til det er en jævn masse og undgå at slå luft ud af den. Held straks moussen over kagen.
Gold chokoladeganache
150 g hakket Gold chokolade (karamelliseret hvid chokolade)
3/4 dl fløde
Kog fløden op og held den over chokoladen. Lad det køle ned
Læg kagen sammen.
Jeg har brugt en silikoneform, men man kan også bruge en springform og sætte bageplast rundt langs kanten. Der skal være 1 cm luft fra chokoladekagen til kanten, så du kan få mousse ned ad siderne.
Læg en chokoladekage bund i. Sprøjt med chokolademousse langs siderne rundt om chokoladekagen. Hæld ganachen over og drys med hakkede mandler. Sæt den på køl til ganachen er stivnet.
Læg den anden bund på og hæld chokolademoussen over. Sæt kagen på frost.
Appelsinglaze
3 blade husblas
155 g sukker
30 g glukosesirup
150g appelsinjuice
150g hvid chokolade
Farve efter eget valg (den bliver lys gul uden farve)
- læg husblasen i blød
- Hak chokoladen fint
- Varm sukker,sirup og appelsinsaft op til sukkeret er smeltet
- Smelt husblasen i sukkermassen
- Hæld det over den hakkedechokolade og blend det med en stavblender uden at der kommer luft ned i glazen. Lad den køle ned til 30 grader. Læg kagen på en rist eller på en skål, så glazen kan løbe af. Læg bagepapir under, så du kan samle resterne op og bruge den igen. Hæld glaze over kagen to gange
Pynt: spiselige blomster, grene i chokolade.