Hjemmebagte vafler til gammeldaws isvafler er bare noget helt særligt.Duften af vanilje spæder sig hurtigt og tiltrækker lækkersultne unger og naboer.
Det er slet ikke så svært at lave sine egne isvafler og duften og smagen er det hele værd. Jeg er vokset op med stor vaffeldag i beboerforeningen. Ud over en masse sjove aktiviteter for børn og fællesspisning var hele samlingspunktet faktisk hjemmelavede vaffelis. Min far har hele 4 jern som han sættet gasbrændere under når stor vaffeldag bliver afholdt hjemme Nord for Aarhus- jeg nøjes med et elektrisk.
Portion til ca 15 isvafler
4,5 dl.vand
80 g sukker
50 g smør
1 æg
175 g hvedemel
evt. 0,5 ts vaniljesukker eller lidt kanel
Isvaffeljern eller pande til hjemmelavede vafler.
For at få de rigtige riller i dine hjemmebagte vafler skal du bruge et rigtigt jer til isvafler. Men en pandekage pande og en fordeler til dejen kan du også lave de flade vafler, men du får ikke det fine mønster med. Et par bomuldshandsker er gode til når du skal rulle isvaflerne da de skal rulles mens de er helt varme.
Et vaffeljern til isvafler kan f.eks. købes hos skiftselv.dk (reklamelink)
Isvaffeljernet kan også fåes hos KitchenOne.dk. Her kan du se kitchenones tilbud (reklamelink)
Bomuldshandsker kan købes på apoteket.
Sådan laver du hjemmelavet vafler
- Varm vand, sukker og smør op mens du rører til sukkeret og smørret lige er smeltet.
- Vej hvedemelet af i en stor skål og slå ægget ud i det. Pisk det sammen med en elpisker, så melet bliver rørt ud i ægget. Tilsæt vandblandingen lidt af gangen til du har en jævn tynd dej. Den er meget tynd og du skal piske i den i 5 min.
- Lad dejen hvile i køleskabet i mindst 30 min. Det er vigtigt for ellers er den ikke til at arbejde med.
- Hæld ca ½ – ⅔ dl på jernet af gangen, alt efter hvor store vafler du vil lave. De skal bage ca 4-5 min. De skal blive gyldne.
- Når vaflen har den rette farve rulles den til et kræmmerhus direkte på jernet/panden. Derfor er det godt at have tynde bomuldshandsker på. Den bliver lynhurtigt sprød og knækker når den bliver taget af varmen.
- Skulle det utænkelige ske, at ikke alle vafler bliver spist, kan de færdige kræmmerhuse opbevares i en kagedåse i en uges tid uden at blive bløde.
Min mand lavede dette stativ til mig, da jeg skulle lave 100 is til en byfest (vi bor i en lille landsby). Det har jeg været rigtig glad for. Da vi havde jernet med hos nogle venner fandt mit datter på at bruge deres triptrap bakke. Den virkede også rigtig godt. Et smalt glas vil sikkert også kunne fungere som holder til vaflen lige et kølet af.
Husk øvelse gør mester og klem bunden godt sammen, så isen ikke drypper neden ud.
MERE KAGER FOR ALLE
KAN DU BRUGE ET KURSUS?
Har du lyst til at se hvad jeg tilbyder af firmaevents, kurser og kager så kan du læse med her: Kurser, online events m.m
|
BAGNING PÅ BAGESTÅL
Har du lyst til at læse om at bage brød og pizza på et bagestål, altså en tyk stålplade, så kan du læse med her: Hvorfor bage på et bagestål |
DEN STORE BAGEDYST
Har du lyst til at læse lidt om min casting til bagedysten. Så kan du læse mere her: https://kagerforalle.dk/casting-til-den-store-bagedyst/
|
Vildt lækre meget sprøde vafler – langt bedre end dem man køber
Hej
Hvor er dine vafler flotte. Jeg har lige afprøvet mit vaffeljern for første gang og skal vist lige øve mig;-) jeg brugte opskriften, som fulgte med maskinen. I forhold til din opskrift, er der næsten halvt så meget væske, ved ikke om det er derfor, at der kommer huller i mine vafler. Hvilken temperatur stiller du den på? Jeg brugte den højeste og gav dem 2 min, hvis jeg giver dem mere, bliver de for sprøde og kan ikke rulles.
Jeg bager dem også ved høj varme. Jeg lader dem ligge på det varme jern, mens jeg ruller. Det bliver enlig sprøde lyn hurtigt.
Tak fordi du læser med. Jeg bager ved næsten max varme og ruller dem med det samme på jernet, eller på et træskærebræt. Jeg tager et par tynde bomuldshansker på, så jeg ikke brænder fingrene.
iiiih hvor lækkert 🙂 Hvordan får man vaflerne tykke samtidig med, at de er sprøde? Mine vafler bliver ultra tynde… Tak for en fin opskrift 🙂
Hej Pernille
De skal netop ikke være tykke men super tynde og sprøde – ligesom de isvafler man køber. Du kan kun lave dem i et vaffeljern til isvafler. Man kan ikke bruge et almindeligt vaffeljern.
Hej
Tak fordi du læser med. Denne opskrift er ikke på almindelige vafler men de super tynde sprøde vafler som du laver krammerhus af. Det kræver et særligt jern. Der er et link til et i opskriften.
mvh Sara
Hej
Kan de laves med mælk i stedet for vand?
Det har jeg ikke prøvet. Men hvis du prøver det så skriv meget gerne hvordan det gik.