Marvix Gold XL (Guldbar vol. 2)

Ungerne(mine) har prøvesmagt div. chokoladebarer og gav mig opgaven ”lav en blanding af en mars og twix”. Det var en udfordring jeg var nød til at tage op. Denne udgave har et touch af lakrids.

Mængde: 12 stk 70 ml chokoladebarer. Man kan sagtens lave dem mindre, men så skal man bage nogle tyndere bunde. Jeg har også lavet dem i 1/2 kugler med rundebunde.

Kniv skarpe chokoladebar. Et hit hos både børn og voksne.

Kiksebund

  • Smør 50g
  • sukker 25 g
  • Salt  1/4 ts
  • æg 1/2
  • Hvedemel 65g(75 uden hampefrø
  • Hampefrø 1 ss

Lakridskaramel

  • Kondenceret mælk 110g
  • smør 25g
  • sukker 40
  • Salt flager/groft salt ½ ts
  • Lakridspulver 1-2 ss

Chokoladeskum

  • Lys mælkechokolade ca 30 % 120g
  • skumfiduser 80 g
  • Æggehvider  2 ½ stk. eller to bægre.

Chokoladeskaller

Mørk chokolade ca 55 % 400g Jeg har brugt callebaut, men anden god chokolade kan også bruges. Værk opmærksom på om det skal tempereres.

Guldstøv

Guld glimmer

Fremgangsmåde

Kiksebund
Rør sukker og smør sammen med salt. Bland mel og hampefrø i, og saml dejen med ægget.
Lad dejen hvile i 30 min på køl. Rul dejen ud, mellem to stykker bagepapir, i en firkant på 6 mm tykkelse på et stykke bagpapir og skær stykker som passer til chokoladeformene. Dejen krymper lidt når den bliver bagt. Mine er 2 cm x 7 cm. Bag dem i 10-15 min. ved 200 grader. (180grader varmluft)MG_7435.TRIM

 

 

Lakridssaltkaramel
Kog smør, kondenceretmælk og sukker i en gryde til det begynder at tykne. Ca 10 min. Ta’ en lille klump i et glas koldt vand og se om det får den ønskede konsistens. Det er smag og behag hvor blød eller sprød man gerne vil have sin karamel.
Vend salt og lakridspulver i karamellen og hæld den ud på et stykke bagepapir. Lad det køle helt ned.

Chokoladeskum
Smelt Chokoladen med skumfiduserne i mikrobølgeovnen.

 

 

 

 

Pisk æggehviden let og held halvdelen af chokolademassen i lidt ad gangen

 

Pisk videre i 10 min til det er blevet jævnt.  Brug evt. en stavblænder, det kræver lidt tålmodighed. Ved det med den anden halvdel af æggehviden til en ensartet masse.

 

 

 

Kom det i en sprøjtepose så det er klar til brug. Læg det på køl, men brug det inden det stivner

 

SÅ SKAL DER SAMLES

Pensel formene med guldstøv. Held smeltet chokolade i formen. Bank formen hårdt i bordet nogle gange og pensel det godt op ad siderne. Vær omhyggelig med hjørnerne. Ryst det overskydende chokolade ud på et stykke bagepapir – så

er det nemt at genbruge. Stil formene på køl og lad chokolade sætte sig.

Samling af baren:

Kiks, Chokoladeskum og lakridskaramel

Del karamellen i 12 klumper og tril dem til passende stænger. Læg stængerne i formen.
Sprøjt chokoladeskummet over karamellem. Sørg for at skummet fylder bunden ud, der hvor karamellen ikke dækker. Der skal være 0,6 cm tilbage i formen. Læg en kiks ned i chokoladeskummet og pres let så skummet kommer op på siderne af kiksen. Luk chokoladebaren med smeltet chokolade. Skrap det pænt og drys med spiseligt guldpulver. Lad barerne hærde op køligt.

Barerne opbevares ved 10-17 grader. Hvis de kommer på køl kan de blive grå.

100 % ren nydelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *