Ramen suppe kan laves i 100 vis af variationer. Her er en opskrift men også ideer til hvordan du selv kan udvikle din egen opskrift.
Lidt baggrundsviden
Ramen består traditionelt af tre hovedkomponenter: nudler, bouillon og toppings. Nudlerne, som normalt er lavet af hvedemel, vand, salt og alkalisk vand kaldet “kansui”, kan variere i tykkelse og tekstur afhængigt af regionen og den lokale præference. Bouillonen kan være baseret på forskellige ingredienser såsom svinekød, kylling, fisk eller bare grøntsager. Den er ofte krydret med sojasauce, miso eller salt for at give den sin karakteristiske smag. Toppings kan omfatte alt fra skiver af svinekød, æg, tang, grøntsager og bambusskud til alt efter ønske eller hvad man lige har i køleskabet.
Ramen varierer fra region til region i Japan. For eksempel er den tunge, oliebaserede Hakata-stil fra Kyushu-området kendt for sine tynde nudler og intensivt krydrede bouillon, mens den lette og klare suppe i Sapporo-stil fra Hokkaido er kendt for sine tykke nudler og rige smag. Tokyo-stil ramen er ofte kendetegnet ved dens salte og fyldige bouillon, mens Kyoto-stilramen har en blidere smag.
I dag kan ramen findes over hele verden, og den har tilpasset sig lokale smagspræferencer og ingredienser. I USA er der for eksempel en tendens til at eksperimentere med forskellige typer kød og grøntsager som toppings, mens europæiske lande måske foretrækker en mere autentisk tilgang til opskriften.
Samlet set er ramen-suppe en kulinarisk oplevelse, der hylder både tradition og innovation. Dens evne til at tilpasse sig forskellige kulturer og smagspræferencer vidner om dens universalitet og appellerer til madelskere over hele verden.
Ideer til variationer
Kød: Du kan bruge alle slags kød og bouilloner. Du kan vælge at koge kødet med i bouillonen for at få mere smag til suppen. Du kan krydre kødet lidt eller meget, du kan panere kødet eller stege det som det er. Du kan stege store stykker og så dele det i små stykker inden du kommer det i suppen, eller stege små stykker, hvis du er vil med mange krydderiet på kødet og stegeskorpe.
Grøntsager: For mig er det er vigtigt at grøntsagerne stadigvæk har lidt bid, når suppen ser veres. Koger du en suppe fra bunden med mange grøntsager, kan du toppe suppen med friske grøntsager, så du fortsat har noget som knaser og skal tygges på.
Nudler: Du kan bruge alle slags nudler men jeg synes nudler på hvedemel eller rismel er bedst. Har du kun pasta i skabet er det også en mulighed, men det giver ikke den samme oplevelse. Har du lavet suppen helt færdig og ved, at den ikke skal smages mere til, kan du koge nudlerne direkte i suppen. Det giver mere smag til nudlerne og jævner suppen lidt, men du kommer nemt til at koge nudlerne for meget. Japanerne ville nok ikke gøre det, men du spare måske lidt opvask.
Ramen
Ingredienser
- 1 l Grønsagsboullion (2 bouillionterninger)
- 1 spsk finthakket ingefær
- 2 fed presset hvidløg
- 3 spsk soyasauce
- 1/2 stk finthakket frisk chili
- 2 spsk østerssovs
- 2 stk æg
- 50 g champignon
- 1 stk pak chou ( eller 1/2 hvis de er store)
- 2-3 stk forårsløg - brug også det grønne
- 1 spsk limesaft
- 1 -2 stk gulerod (i små tern eller revet
- 1 stk peberfrugt i strimler
- 1 spsk Sesamfrø
- 200 g nudler
- 200 g kylling ( udbenet overlår giver mest smag)
- 1 spsk olie til at stege kyllingen i
- salt og peber
Sådan gør du
- Er du organiseret kan du lave mange af disse ting samtidig og retten tager derfor ikke mere end 15 minutter at lave.
- Steg kyllingen i lidt olie ved middel varm.
- Sæt vand over til æggene. Kog æggene i 7 minutter. Derefter skal de hældes over med koldt vand og lægges til afkøling. Gryden kan du genbruge til at koge nudler i.
- Kom boullion, ingefær, soys, østersovs, presset hvidløg og limesaft i en gryde og bring det i kog
- Snit alle grøntsagene i denne rækkefølge og kom dem i suppen efterhånden som du bliver færdig: Chili, Champignon, gulerødder, Peberfrugter, forårsløg.
- kog nudlerne efter anvisning på pakken, inden de kommes i suppen. Koger du dem i selv suppen suger de meget væske og du kan nemt komme til at give dem for lang tid.
- snit lidt friske koriander
- Snit pak choy fint og kom det i bunden af 4 skåle.
- Skær kyllingen i strimler og fordel kødet i skålene
- Fordel nudlerne i skålene
- skær æggene i kvarte og fordel dem i skålene
- Hæld suppen i skålene og pynt med sesam og snittet frisk koriander
Er du blevet nysgerrig på asiatisk mad så tjek min opskrift på dumplings eller sushi