Brownie med chokoladegansache og passionsfrugtmousse.

Denne lækre kage er super nem at skære ud og bruge som små snitter på et kagebord. 

Ingredienser:

Chokoladekage

  • 25+50 g smør
  • 75 g Sukker
  • 75 g Mørk chokolade 65-70 %
  • 30 g Mel
  • 1 ½ (2 små) æg
  • 75 g hasselnødder

Chokolade ganache

  • 1,5 dl Fløde
  • 100g Mørk chokolade 70 %

Passionsfrugtmoussen 

  • 4,5  blade husblas
  • 3 dl passionsfrugtpure  fra Le fruit de Monin eller saft fra passionsfrugter 
  • 4 dl piskefløde
  • 1,5 dl A 38

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader

Chokoladekagen:

  • Smelt chokoladen med 25 g smør i mikrobølgeovnen eller i forsigtigt t i en lille gryde og lad det køle lidt af.
  • Pisk sukker med de 50 g smør til det er hvidt, tilsæt ægget og melet og rør det til en glat dej.
  • Tilsæt chokoladen og pisk dejen i 10 min. Vend de grofthakkede nødder i.
  • Bag kagen på bagepapir i en stor firkantet rugbrødsform/sandkageform i 15 min ved 200 grader.

Chokolade ganache

  • Varmfløden op til lige under kogepunktet.
  • Hæld den over den hakkede chokolade.
  • Lad det stå i 2 min og vend det så sammen til det er en ensartet glat masse.
  • Lad det køle ned på køkkenbordet og smør det ud på den afkølede chokoladekage.

Passionsfrugtmousse:

Blød husblassen op i koldt vand i 10 min. 

Varm 1 dl frugtsiruppen op i en gryde – Det skal ikke koge! Smelt husblassen den varme sirup. Tilsæt lidt efter lidt resten af siruppen. Lad det køle til det er fingervarmt. 

Pisk fløden til et let flødeskum 

Vend A38 i flødeskummet. 

Vend ⅓ af flødeskummet over i siruppen og vend derefter, resten af flødeskummet i. 

Lad kagen sætte sig i 4 timer inden den skæres ud. Kagen kan fryses, så den er god at lave i forvejen og bare tage op, når man skal bruge den.

Send endelig billeder af hvordan du vælger at pynte den 🙂

Du kan den firkantede kagering her

4 thoughts on “Brownie med chokoladegansache og passionsfrugtmousse.

  1. Hej Sara!
    Jeg var en af dem, der var meget begejstret for dine kager i Aars (men det er vel ikke så usædvanligt!!!!)
    Jeg vil gerne selv lave dem til en fødselsdag, hvor vi skal have kagebord. De skal skæres ud, som du havde gjort det.
    Hvor mange gange skal jeg gange bunden op, hvis jeg skal lave den i alm. bradepande, som du vist havde gjort? Ligeså havtornemoussen. Kan man købe den eller må man selv i gang med at plukke? Kan man fryse den? Hvad vil en kage evt. koste, hvis du skal lave og vil du det?

  2. Hej Irma. Hvor er det dejligt at du kunne lide kagen til “smag på himmerland”. Havton køber jeg i kvikly i Aars, som har dem på frost. Den portion jeg brugte til kagen i års er den som er på denne side:
    https://kagerforalle.dk/havtorn-appelsinmousse/
    Kagebunden i Aars var en lidt anden end den som er i denne opskrift. Men du kan sagtens bruge den. Hvis du bruger denne her opskrift vil jeg gange med 3. Så har du til en stor bradepande. Jeg vil altid rigtig gerne bage til folk. Hvis du skriver en dato, et antal og hvad du drømmer om, jeg skal lave, så vil jeg rigtig se om jeg kan hjælpe dig. Min mail er Sara@kagerforalle.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *