Kanelsnegle

Kanelsneglene bliver dejlig svampede og man får helt klart brug for servietter til fingrene.

Dejen

Ingredienser

  • 30 g gær
  • 3 dl mælk
  • 3 store æg
  • 100 g smør
  • 100 g sukker
  • 2 tsk. vanillesukker
  • 1 spsk. kanel
  • 1 spsk. kardemomme
  • 2 tsk. salt
  • 900 g hvedemel

Fremgangsmåde

Tag smørret ud af køleskabet så det er blødt når det skal bruges.

Lun mælken til fingervarmt og rør gæren ud i det.

Rør æg, mælk, smør, sukker, vaniljesukker, kanel, kardemomme og salt sammen med gær-mælken i en skål.

Tilsæt melet lidt efter lidt, mens der røres.

Tilsæt mel indtil dejen bliver fast uden at blive tør.

Lad dejen hæve med et viskestykke over imens der bliver lavet remonce.

Remoncen

  • 250 g smør
  • 100 g sukker
  • 150 g brun farin
  • 3 spsk. kanel

Fremgangsmåde

Bland smør, sukker, brun farin og kanel, og rør det sammen til det er en ensartet masse.

Sneglene

Fremgangsmåde

Rul dejen ud til et rektangel på ca. 35×60 cm.

(Jeg brugte selv hele dejen på én gang, men man kan med fordel dele den i to, så det er lettere at styre).

Smør remoncen ud i et jævnt lag.

Rul dejen tæt fra den lange side til en pølse, og skær snegle ud i ca. 2 cm tykkelse.

Læg sneglene på en bageplade. Tryk dem lidt flade og lad dem hæve 45 – 60 minutter mere (eller indtil du synes de har den rigtige hævning).

Bagning

Smør sneglene med æg.

Bag sneglene i ca. 15 minutter ved 180 grader i en forvarmet ovn – Ikke varmluft.

Sneglene er færdige når de får en gylden farve.

Tips

Hvis man er træt af at remoncen flyder ud, kan man putte sneglene i muffinsforme eller lave en bund af samme dej.

 

Pynt evt. sneglene med glasur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *