Karamelmousse med hjemmelavet Daimknas

Daim kan man købe sig fattig i, men det er slet ikke nødvendigt, for det er så nemt at lave. Denne mousse brugte jeg i min vinterfjeldskop i bagedysten som den ene af 4 mousser. Den kan bruges i lagkage, i en moussebombe eller bare for sig selv som en dessert. Den er fantastisk sammen med en chokolademousse i en kage. Denne portion passer til et lag i en lagkage på en diameter på 18 cm. eller 3-4 portionsglas og der er rigeligt karamelkans til at man kan gå og smage lidt på det undervejs. 

Karamelknas

Hjemmelavet Daimknas

sukker 90 g
smør 30 g

Karamelmousse
Kondenseret mælk 125 gram
Brun farin 55 gram
smør 15 gram
Husblas 2 blade
Fløde 0,5 dl + 0,75 dl

Karamelknas
Kog smør og sukker mens du rører,  indtil det bliver lysebrunt. Det skal være ca 160 grader for at blive helt sprødt. Held det ud på et stykke bagepapir. Lad det køle af  mens du laver moussen.

Karamelmousse
Læg husblasen i blød
Kog under omrøring den kondenseret mælk, farinen og smørret i en gryde til det bliver en blød karamel som forsat er ret tynd. Det tager ca 10 min.

Smelt husblasen i den varme karamel. Ta’ karamellen af varmen.

Tilsæt ½ dl fløde og rør det til en glat masse. Lade det køle af til stuetemperatur. Du kan evt. hælde det over i en kold skål, så nedkølingen går hurtigere end i den varme gryde.

Hak karamelknaset i små stykker.
Pisk flødeskummet og vend karamelknaset i.
Vend karamellen med flødeskummet.

Kom moussen i portionsglas eller i lagkagen med det samme. Den sætter sig forholdsvis hurtigt. Lad den stå i køleskabet 1-2 timer.

Moussen kan f.eks. bruges sammen med en chokolademousse mellem lagkagebunde:

Lyse lagkagebunde

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.