Lagkage fraisier med Rabarberjordbær mousse og citronfromage

Denne lette sommerkage blev lavet til min mands fødselsdag. Det består af 2 lagkagebunde, en rabarberjordbærmousse og en citronfromage. Den er lavet i en form på 22 x 22 cm med siliconekanter som kan tages af. Man kan også beklæde en springform ø 24 med kageplast

Til 12 personer

Ingredienser

  • 2 lagkagebunde (se basisopskrifter)
  • 10 store flotte jordbær +  jordbær til pynt
  • 1 dl fløde til pynt

Rabarberjordbærmousse

  • 4 +1 dl. Rabarberjordbærmarmelade ( Jeg havde hjemmelavet marmelade stående, men det kan også købes)
  • 4 blade husblas
  • 2,5 dl fløde

Citronformage:

  • 3/4 dl. citronsaft
  • 100g sukker
  • 2 æg (store)
  • 4 blade husblas
  • 2,5 dl fløde

En portionlagkagebund bages i formen og kagen flækkes i to ( se basis opskrifter.)

Jorbærrabarbermousse

Læg husblasen i blød

Varm 2 dl. marmelade op og smelt husblasen i den. Tilsæt 2 del marmelade lidt af gangen og køl det ned på køkken bordet

Pisk flødeskummet til en let flødeskum og vend det lidt ad gangen i marmeladen når det ca. har samme temperatur (ellers kan det skille)

Skære lagkagebunden til så den lige er lidt mindre end kanten på formen. Læg en lagkagebund i bunden af formen og smør 1 dl marmelade ud på bunden.

Skær jordbærene i halve og sæt dem i klem mellem kanten af formen og bunden.

Held lidt af moussen i en sprøjtepose og sprøjt det ned mellem jordbærene. Resten af moussen fordeles i formen, glattes og sættes på køl.

Citronfromage

  • Læg husblasen i blød
  • Pisk sukker med æggene til et luftig æggesnaps til sukkeret er helt smeltet
  • Varm citronsaften op i en gryde og smelt husblasen i den. Hæld det i en stor skål.
  • Lad det køle ned til det er fingervarmt  og pisk imens fløden til en let flødeskum.
  • Tilsæt æggesnapsen lidt ad gangen til citronsaften. Når det er stuetemperatur vendes fløde i af 2 omgange.

Læg en bundlagkage bund oven på rabarberjordbærmoussen og held citronfromagen over. Sæt den på køl i min. 3 timer. Gerne natten over.

Pynt med f.eks. flødeskum, jordbær, mynteblade og krystalliseret hvid chokolade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *