Lækker gulerodskage

Gulerodskage med flødeost frosting er en lækker klassiker. Jeg opfandt denne opskrift til bagedysten og brugte den som bunde i et “hønsehus” sammen med en jordskokkebund, men den kan sagtens bruges alene og som en almindelig brandepandekage.


Gulerodskage

Smør / olie 180g /2 dl
æg 4
Brun farin  200g
Sukker 100g
mel 230g
salt ½ ts
Kanel 2 ts
Nelliker 1 ts
Vaniljesukker 1 ts
bagepulver 2 ts
Natron 1 ts
Finmalet havregryn 45 gram
Gulerødder 300 g

Flødeost frosting

Flødeost 200 g
Blødt smør 100g
Flormelis 185g

Fremgangsmåde

Gulerodskagen:
Sæt oven på 165 grader varmluft
Smelt smørret.
Pisk smør, brun farin og sukker.
Tilsæt et æg ad gangen under piskning.
Imens skrælles gulerødder og de rives fint eller hakkes fint i en minihakker.
Bland mel, kanel, nelliker, vaniliesukker, bagepulver og natron sammen i en skål og sigt det i æggemassen. Vend det sammen.
Tilsæt havregryn og de hakkede gulerødder.
Held dejen i en bredde pande på ca. 20 x 28 cm. Læg våde viskestykker rundet om formen, så dejen hæver jævnt op. Bag den i ca. 45 min.

Flødeost frosting
Pisk smørret blødt og tilsæt formelisen. Pisk til smørret er hvidt
tilsæt flødeosten og rør det til en jævn masse.

Samling af kagen

Flæk den afkølede kage i to bunde.
Læg stykkerne sammen med halvdelen af flødeost frostingen. Brug den anden halvdel til at pynte kagen

Denne kage brugte jeg i bagedysten da jeg lavede mit hønsehus. 

Jeg lavede lag af gulerodskage og jordskokkekage. De to kage smager rigtig godt sammen.  Du kan se opskriften på DR’s hjemmeside her 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *