Honningkagehus – Opskriften på dejen.

Jeg har bygget kager i honningkagedej siden jeg var barn. Man kan selv lave sine skabeloner eller finde dem på nettet – kun fantasien sætter grænserne. Pyntning af honningkage huse et et projekt i sig selv. Skal det være stilrent eller fyldt med slik og chokoladeknapper  i alverdens farver.

Her er den opskrift jeg bruger til mine kager.

Ingredienser til et hus til ca. 8 personer. 

  • 250 g mørk sirup
  • 150 g margarine
  • 150 g brun farin
  • 3 tsk kanel
  • ½ tsk nelliker
  • 1 tsk ingefær
  • 2 tsk natron
  • 1 stort æg
  • 550 g mel + lidt til udrulning.

Til pyntning

  • Flormelis
  • æggehvide
  • frugtfarve eller pasta farve

Til samling af huset. : Jeg smelter sukker og dypper siderne i karamellen. Det stivner lynhurtigt – men pas på for det kan lave nogle trælse bandvabler. 

Sådan gør du:

  •      I en stor gryde smeltes sirup, margarine og farine med middelvarme.
  •      Bland krydderierne i en skål og tilsæt dem i den varme masse under omrøring.
  •      Tag gryden af varmen og  tilsæt natron under omrøring. Det vil bruse lidt op.
  •      Sæt massen til afkøling til det er fingervarmt. 
  •      Tilsæt æg og rør derefter melet i. Så længe dejen er lun vil massen klistre, men når den kommer ned i stuetemperatur bliver den til at rulle ud.
  •      Dejen kan evt. gemmes på køl til dagen efter, men husk da at stille den ud i god tid inden du skal bruge den, da den ellers vil være meget hård at rulle ud.
  •      Rul dejen ud på bordet til den er ca. 5-6 mm tyk og flyt den så over på bagepapir og rul den til 4 mm tykkelse. Skær modellerne ud og bag dem 7-8 min ved 200 grader alm. ovn.
  • Køl delene helt ned inden du pynter med glasur. Lad glasuren størkne helt evt. natte over inden du samler huset.
  • Slik, figurer osv. sættes først på når huset er samlet.
    Delene er blevet pyntet
    Honningkagehus. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *