Marcipanbrød med amarena kirsebær vil overraske og glæde på ethvert kagebord. Om du har rester fra julens kirsebærsovs eller tager 8 bær fra glasset inden du serverer ris a l’amande er selvfølgelig en prioritering, men jeg tror du vil være klar til at prioritere denne konfekt fremover når du først har prøvet den.
Marcipanbrød med amarenekirsebær er en ny opskrift jeg har lavet efter at være blevet introduceret til amarenekirsebær af en veninde. kombinationen af macipan, chokolade og amarenekirsebær er bare fantastisk.
Marcipan
Marcipan er altid en del af vores julebord som tilbehør til kaffen efter julefrokosten og efter dansen om juletræet. Jeg tror det er sådan i de fleste hjem. Viste du at marcipan har sin oprindelse i det gamle Østen, hvor den blev skabt ved at blande mandler med sukker og vand ? Først i den i det 19. århundrede kom det til Danmark.
Marcipan bliver brugt til traditionelle marcipanbrød, der pryder julebordet, til små, kunstfærdige marcipanfigurer, der spreder glæde ved bryllupper og fødselsdage. Det er også super lækkert at blande marcipan i mørdej, til marzerinkage eller i små stykker i æblekager og muffins.
Amarenekirsebær
Amarenekirsebær er helt anderledes end de kirskebær man kender som tilbehør til den klassiske danske ris a l’amande. Amarene kirsebær stammer fra Italien og er mere mørkerøde og smager af langt mere. Kirsebærene er gennemblødt i en sirup lavet af sukker og bittermandelessens, hvilket giver dem en intens og karakteristisk smag.
Her kan du læse mere om Amarenekirsebær og deres historie Amarenafabbri Amarena blev lanceret i den nu verdensberømte hvide og blå krukke. I dag laver tørsleff også amarene kirsebær og det er dem jeg har brugt i denne opskrift.
Denne opskrift har jeg brugt sammen med andre til en online julegodte kursus med https://www.takeda.com/da-dk
Lad mig høre hvad du tænker om min opskrift på marcipanbrød med amarenekirsebær.
Marcipanbrød med amarenekirsebær
Udstyr
- 1 kagerulle
Ingredienser
- 8 stk Amarene kirsebær
- 2 spsk Sirup fra Amarenekirsebærene
- 1 spsk piskefløde
- 60 g mørk Chokolade
- 100 g marcipan
- 40 g chokolade til overtræk
- 1 spsk flormelis til at rulle marcipanen ud i
Sådan gør du
- Varm 1 spsk piskefløde og 2 spsk kirsebærjsirup op til kogepunktet, tag det af varmen og tilsæt 60 g mørk chokolade. Rør det sammen til en homogen masse. Nu har du en chokoladeganache. Når den bliver kold bliver den som en lækker karamel
- Skær/hak kirsebærerne i mindre stykker og mos det sammen med 15 g marcipan.
- Kom halvdelen af chokoladeganachen i kirsebærmosen og vend det sammen.
- Rul 85 g marcipan ud til en firkant på ca 18 x 14 cm
- Smør kirsebærmosen ud på marcipanen.
- Læg Chokoladeganachen oven på kirsebærmosen og rul marcipanbrødet sammen. Hvis det fortsat er meget flydende kan du lægge det lidt på køl inden du ruller det. Læg det i køleskabet så det kan sætte sig helt inden du pynter det
- Smelt chokolade og pensel det på marcipanbrødet. Pynt med f.eks. hakket mandler eller julekrymmel.
Mangler du flere opskrifter til jul så prøv