Påskesmåkager

Tryk her for at se opskriften

Påske er en af mine ynglingshøjtider. Udenfor springer alting ud, de første blomster pynter i haven,  vi mødes til påskefrokost med familien, der er tid til familiehygge og tid til lave sjove ting med ungerne. Gækkebreve er obligatoriske og så skal der laves farvede æg. Her er mit bud på påskeægkager  – en nem lækker småkage med rig mulighed for at lege med glasur i alle påskens farver.

Ingredienser:

  • 160 g blødt smør
  • 200 g sukker
  • 1 æg
  • 2 tsk vaniljesukker eller  Korn fra en vaniljestang
  • 350 g mel + mel til at rulle dejen ud i
  • 1 tsk. bagepulver
  • Lidt salt
  • 50 g hampefrø 

Glasur: vand, flormelis og frugtfarve

Pisk sukker, vaniljesukker og smør sammen.  Pisk ægget i. Bland mel, bagepulver og salt  og saml dejen. Du skal ikke ælte, den skal kun lige trykkes sammen. Læg dejen på køl, gerne nogle timer. Del evt. dejen i to så du ikke skal rulle for stor en klup ud ad gangen. Det kan godt kræve lidt træning at rulle en mørdej ud. Det er vigtigt at få nok mel på bordet og lidt på kagerullen. Flyt dejen rundt på bordet i lidt mel, hver gang du f.eks. har rullet 3 gange. Rul dejen ud i 4. mm tykkelse.

Stik kagerne ud i den ønskede form f.eks. kaniner, kyllinger eller æg.  Bag dem ved 190 grader i ca 10-12 min. De skal lige blive lysebrune i kanten, men ikke mere. Flyt kagerne over på en rist, når de er kommet ud af ovnen.

Nu skal du bare være tålmodig, for kagerne skal være kolde før du må pynte dem. Bland glasurer i forskellige farver.

Pyntning

Jeg bruger enten krammerhuse, som jeg laver af madpakkepapir, almindelige fryseposer eller små sprøjteposer når jeg skal pynte kagerne. Med en tandstik kan man trække fine mønstre i glasuren eller blande farverne som himlen over fåret på det første billede. Har man mindre børn med til at dekorere, kan man med fordel sætte en klemme eller elastik om toppen af sprøjteposen så glasuren ikke løber den forkerte vej.

På kyllingerne har jeg brugt sukkerøjne fra dr.oetker fordi jeg og ungerne simpelthen synes de er sjove, og så er de nemme at bruge. Jeg har brugt disse farver i glasuren concentreted colour 

Reklame

Mangler du udstikkere, kan du f.eks. finde mange her på bagetids hjemmeside: Bageudstyr til påske

Linkene er en slags reklame – hvilket betyder at jeg får lidt (meget lidt 🙂 provision af salg som går gennem min hjemmeside, så jeg linker enligt bare for at du kan se produkterne.

Opskriften kan også bruges til mange andre ting. Se her hvordan børn har lavet emojis til en byfest i Aars

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *