Her er opskriften på hjemmelavede Majstortillas og videovejledninger til hvordan du ruller dem ud. Man kan altid købe en pakke færdige sprøde tortillas, men hvorfor ikke lave dem selv.Det er faktisk både nemt og hurtigt og så er det lidt hyggeligt, hvis man har familien eller vennerne med i køkkenet.
Tortillas kan laves sprøde eller bløde ved at stege dem på en varm pande med eller uden olie. Prøv dig frem til du finder din egen favorit. Her i huset må vi lynbage nogle til mine drenge og min mand som bedst kan lide dem bløde, mens min datter og jeg godt kan lide dem sprøde og derfor bages vores lidt længere.
![]() |
Ingredienser til 12 stk.
2 ½ dl hvedemel
2 ½ dl majsmel
1 ts salt
1 ts bagepulver
2 ss olie
1 ¾ vand
Sådan gør du:
Bland mel, salt og bagepulver i en skål. Tilsæt olie og vand og arbejd det sammen til en smidig dej. Del dejen i 12 stykker og tril dem til små boller. Rul hver bolde ud til den har en flade til en diameter på ca. 20 cm. Den skal være helt tynd. Du kan se hvordan jeg gør i denne lille video.
Opvarm en stegepande. Bag hver tortilla på en tør pande til de har fået lidt farve. Under bagningen dannes der luftbobler i tortillaen. Tryk disse bobler flade med et rent viskestykke. Ca 2 min på hver side. Her kan du se hvordan der ser ud når man bager tortillaen
Læg de bagte tortillas oven på hinanden og pak dem i et viskestykke så de holder sig varme og bløde. Hvis du bager dem langsomt ved lidt svagere varme bliver de hårde som tortilla chips. Du kan også stege dem i olie og opnår mere sprødhed, men de suger en del olie, så prøv dem uden først.
Hvis du bukker tortillaen lige når den komme af panden, kan du få en klassisk tacoskal som du kender fra pakkerne i supermarkedet. Du kan brække dem i stykker og dyppe dem i salsa
|
Du kan rulle fyld i de bløde tortillas f.eks. med stegt kylling eller krydret hakket oksekødog blandet salat.
Mexicansk fyld
- 400g skinke/kalkun/okse eller kyllingkød i tynde strimler
- 2 ss olie
- 1 løg
- ½ ds flået tomater
- ½ peberfrugt i strimler
- 1 dl tomat pure
- 1 dl kraftig boullion
- 2 ts sød Chili
- 2 ts stødt koriander
- 2 ts spiskommen
- 2 ss hakket syltet jalapeno
- 1 ts origano
- salt og peber
Brun kødet i olien på alle sider så det lige er gennemstegt, tag kødet op. Svits løg, tilsæt peberfrugten og lad den svits 1 min. tilsæt resten af ingredienserne og lad det koge uden låg i 10 min. Tilsæt kødet og varm retten kort igennem. Smag til med salt og peber.
Har du lyst til at prøve andre slags special brød kan du f.eks. kigge på disse opskriver
Pitabrød Brioche burgerboller Reklame for et af mine køkkengadgets klik på foto og læs mere
![]() |
![]() |
|