Denne grunddej til cupcakes lærers hurtigt uden ad og så er det bare fantasien som sætter grænserne for hvordan du vil udvikle dem. Jeg lærte den at kende da jeg arbejde i køkkenet som Au pair på et fransk vinslot. Franskmændene kalder den Quatre quart: 4/4 kagen. Herhjemme vil vil kalde det en sandkage.
En god grunddej til cupcakes giver dig et hav af muligheder.
- Antal:12
- Tid: 45 min
- Bagetid: 20 min. ved 175 grader i almindelig ovn
- Fryseegnet
Ingredienser til grunddej på cupcakes :
175 g blødt smør
175 g sukker
4 æg
175 hvedemel
1,5 tsk vaniljesukker
1,5 tsk bagpulver
Og så kan du vælge at tilsætte forskellige ting. Se lidt længere nede i opskriften.
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 175 grader.
Skær smøret i små tern og pisk det med sukkeret. Pisk i 5 min.
Tilsæt et æg ad gangen og pisk det godt ind i sukkermassen. Pisk det hele luftigt.
Vend hvedemel med bagepulver og vaniljesukker og vend det i dejen.
Nu er dejen færdig og kan kommes i 12 store cupcake forme, MEN nu kan du også begynde at lege.
Her er et par forslag til forskellige variationer af grunddejen:
- Tilsæt 75 g chokoladeknapper
- Tilsæt en stor håndfuld blåbær
- Tilsæt hakkede mandler og 2 tsk mandelaroma
- Tilsæt små kramelklumper f.eks. fudge chunks
- Del dejen i mindre portioner og farv dejen i forskellige farver med lidt pastafarve. Kom de forskellige dejene i formene i lag så de bliver som regnbue kager. Du kan evt. føre en stikkepind gennem hver form og dermed lav dem mere marmorede.
- Tilsæt 2 tsk citronsaft samt fintrevet citronsal fra 1/2 citron
Bag kager midt i ovnen i 20 min ved 175 grader almindelig ovn. eller 160 grader varmluft. Lad kagerne køle af på en rist.
Tilføj en overraskelse i dine cupcakes.
Med en lille kniv kan man lave et lille hul i kagerne og fylde dem med en tsk. syltetøj, chokoladesovs, karamelsovs, små chokoladeknapper. Læg det udskårende stykke kage tilbage oven på fyldet og skjul sammenlukningen med smørcremen på toppen.
Smørcreme til cupcakes.
175 g smør
250 g flormelis
1 tsk vaniljesukker eller et par dråber vanilje ekstrakt.
Pastafarve til at farve smørcremen.
Kom smørret i en skål og pisk det blødt. Sigt flormelisen ned i smørret og pisk det hvidt. Del evt. smørcreme om i mindre skåle og farv dem inden du kommer den i sprøjteposer.
Pyntning af cupcakes
Du kan lave fine roser, sjove monstre, blomster mm. alt efter hvilken tyller du har. Her kan du finde ideer og se nogle teknikker. Fru Sød er en webbutik men også en blog med massere af ideer. https://frusoed.dk/category/teknikker-med-og-uden-opskrifter/ |
Elsker du at pynte og lege med farver er her opskriften på en småkage som du kan dekorere med flotte glasurfarver