Dumplings er en lækker asiatisk ret. Her kan du se om opskrift på fyld til dumplings. De kan dampes eller steges.
Dumplings
Dumplings er lækre små “madpakker” som kan være lige så forskelligartet som verden selv. Hvis man elsker krydderier og er nysgerrig på mad, er dumpling vær at give sig i kast med for der er mange variationer og smagssammensætninger, der kan få dig til at rejse kulinarisk til forskellige hjørner af verden – blot ved at være i dit køkken.
Du kan nemt selv lave din dej til dumpling selv. Dej til dumplings er nem og meget billig at lave selv. Her kan du find en opskrift på dej til dumplings: Dej til dumplings
Du kan fylde dejen med alverdens forskellige kød og grøntsagsblandinger. Hvis du ikke ved hvad dumplings er så læs videre inden du springer til opskriften på dej til dumplings.
Dumplings rundt om i verden
Dumplings har deres rødder i Østasien, hvor de har været en vigtig del af køkkenerne i lande som Kina, Japan og Korea i århundreder. Kina er særligt kendt for sine dumplings, hvor de stammer fra den nordlige del af landet. Her finder man de berømte jiaozi, der er fyldt med forskellige kombinationer af svinekød, grøntsager og krydderier. De kan dampes, steges eller koges og serveres ofte som en del af det kinesiske nytårsfest.
Japan har sin egen variant af dumplings, kendt som gyoza. Gyoza er typisk fyldt med hakket svinekød, hvidløg, ingefær og kål og serveres ofte med en sojabaseret dyppesauce. Disse lækre små bidder af himlen er en yndet ret på japanske izakayaer og ramen-steder.
Korea byder også på deres egen unikke version af dumplings, kendt som mandu. Mandu har en rund form og er fyldt med en blanding af hakket svinekød, grøntsager og tofu. De kan enten dampes, koges eller steges, og er en populær ret i Korea året rundt.
Men dumplings begrænser sig ikke kun til Østasien. De findes i mange andre kulturer og lande, hvor de tilpasser sig lokale smagstraditioner. I Indien er samosaer en form for fyldte dejlommer fyldt med krydret kartoffel- og ærteblanding, som ofte serveres med chutney. I Italien har vi ravioli, hvor dejen omfavner en blanding af ost, kød eller grøntsager og serveres med en velsmagende sauce.
Den mangfoldighed, der findes inden for dumplings og andre små ” madpakker” er en evig kilde til glæde for mig. Når jeg rejser, er det altid spændende at smage lokale varianter og opdage nye smagskombinationer, uanset om det er på gadekøkkener eller lokale restauranter og så er det sjovt at se om man kan lave dem derhjemme.
Fyld til dumplings
Ingredienser
- 300 g Hakket svine eller kyllingkød
- 2 dl fint hakket spidskål eller hvidkål
- 3 stk forårsløg - husk du skal bruge både det hvide og grønne på forårsløget
- 3 fed hvidløg
- 1 tsk Hakket chili evt. mere eller mindre alt efter hvor stærk du vil have retten
- 2 spsk olie
- 1 spsk Soya sovs
- 1 spsk hakket frisk ingefær
- 1 tsk salt
- 0,5 tsk stødt koriander
- peber,
Sådan gør du
- Hvis du selv skal lave dejen, skal du starte med den. Har du købt den, kan du gå i gang med fyldet.
- Hak hvidkål, chili, ingefær og hvidløg.
- snit forårsløgene fint
- Rør salt, peber, koriander, soya og olie i det hakkede kød. Rør til farsen hænger godt sammen
- Tilsæt grøntsagerne til farsen. Nu kan du går i gang med at lave dumplings
- Kom en stor theske fars på hver dumplings dejcirkel. Fold pakkerne sådan som du bedst kan lide dem. Du kan se forslag i mine links herunder.
- Dampning: Brug en bambusdamper eller en sigte - begge lægges et stykke bagepapir i bunden, hvorefter der prikkes små huller, så dampen kan trænge i gennem. Bambusdamper sættes i en pande med vand, mens sigten skal over en gryde med vand, uden at sigten rører vandet. Vandet skal koge og der skal lægges låg over begge slags - de skal dampe ca. 6-7 minutter.Dampstegt: Varm lidt olie op på en pande til middelvarme og steg en håndfuld dumplings, indtil de er let gyldne på undersiden. Skru lidt ned for varmen og hæld ca. 1/2 deciliter vand ved dine dumplings. Sæt låg på og lad dem dampe, indtil alt vandet er fordampet. Herefter er de klar til servering. Kilde: https://mandekogebogen.dk
Her kan du finde inspiration til hvordan du kan folde din dumpling