Denne mousse får en fantastisk lilla farve og kan bruges både mellem lagkagebunde og på en browniebund. Jeg havde lavet den på en chokoladebund oven på et tyndt lag chokoladeganashe til “Smag på Himmerland”. Kagen blev skåret ud i 200 små smagsprøver og desværre gik det så hurtigt at jeg ikke fik taget billeder af de mange små firkanter. Men stor ros det fik de!!
Jeg har selv brombær i haven som kan blive 2-3cm store. Jeg har valgt dem fordi de er fri for torne. De smager skønt, men intet slår små faste brombær fra skovene. Opskriften her er lavet med store bær. Det er vigtigt at smage på saften, så du får den sødme du ønsker. Citronsaften er tilsat for at fremkalde en endnu bedre smag af brombær. Det kan lyde lidt underligt, men jeg synes det virker. Det var et tip jeg fik på et chokoladekursus af en chokolatier da vi skulle arbejde med frugtganasher. Nu bruger jeg det også i mousser.
Brombærmousse
5 blade husblas
500 g brombær
1 dl sukker (smag det til, brombær kan have forskellig sødme)
1 vaniljestang – 2 tsk. vaniljesukker
½ dl citronsaft
5 dl fløde
Sådan gør du
Ta fløden ud af køleskabet så den får stuetemperatur
Læg husblasen i blød i kold vand.
Kog brombær, sukker, vanilje og citronsaft. Si saften og mos brombærerne gennem sigten, dog ikke så meget at kernerne følger med.
Smelt husblasen i den varme saft
Smelt ruby chokoladen og vend den i den lune saft. Når saften er kølet ned til stuetemperatur piskes fløden til den kan danne bløde toppe. Hellere for meget end for lidt.
Vend ⅓ af flødeskummet i saften.
Vend ⅓ af flødeskummet i.
vend den sidste ⅓ i og moussen er færdig. Hæld den straks i den form som skal den skal stivne i.
Et par fif
Kagerne her er lavet i en stor firkantet form og forsigtigt skåret ud. Bunden er en brownie.
Firkantet justerbare bageforme kan du f.eks. finde her hos bagetid
Den smager også godt sammen med en chokolademousse enten hvid eller mørk i en lagkage. Hvis du mangler en opskrift på lagkagebunde kan du finde en her: