Hjemmelavet remoulade

Hvad kan man bruge grønne tomater til ? Tja du kan lave din egen remoulade! På billedet ser du remouladekoncentrat som er det man koger. Når det skal bruges, blander du det med mayonnaise lige efter din egen smag.

At lave sin egen remoulade er ikke bare sjovt, det smager også fantastisk. Denne opskrift er fra familien Brøndum i Haubro. Jeg fik den efter at have overhørt hr. Brøndum skælde ud over at konen havde smidt et par grønne tomater ud.  “De kunne jo være blevet til remoulade”. Har man 5 små grønne tomater, kan det nok ikke betale sig at gå i gang. Men har du som mig mange grønne tomater sidst på sæsonen, så prøv denne opskrift. Du vil ikke fortryde det. Jeg har selvfølgelig kviteret for opskriften med et glas remouladekoncentrat, for det er faktisk det man laver. Når man så skal bruge remoulade, så blander man bare lige dele koncentrat og mayonnaise op og remouladen er klar. I skrivende stund mangler jeg at afprøve med creme fraiche eller skyr for at lave en mere fedtfattig udgave. Prøver du det af så lad mig endelig vide hvordan det bliver.

 

Ingredienser

til 6 syltetøjsglas med remouladekoncentrat

  • 1 kg grønne tomater
  • 800 g løg
  • 600 g squash
  • 2 ss salt
  • 2dl eddike
  • 1/2 l vand
  • 3/4 l eddike
  • 750 g sukker
  • 40 g  sennep mel eller 2 ss god sennep
  • 3 tsk karry
  • 3 dl hvedemel
  • evt. lidt gurkemeje, for farvens skyld
  • evt. 2 tsk atamon
  • 6 syltetøjsglas og lidt atamon og 2 dl vand til at skylde dem i
Hak alle grøntsagerne fint i en food processer og giv det evt en tur med en stavbænder, hvis du vil have det meget fint.

Vend saltet i grøntsagsmassen og lade det trække i minimum 1 time, men gerne 2 timer.

Hel grøntsagsmassen i en stor si og og klem væsken ud.

Kom grøntsagsmassen i en gryde med 1/2 l vand og 2 dl. eddike og kog det i 20 min.

Imens det koger kan du gøre syltetøjsglassene klare. Skold dem i kogende vand og følg anvisningen på atamonflasken.

Kom massen op i sien igen og si væske fra. Du må gerne give det et klem med bagsiden af en grydeske.

Bland massen med 3/4 l eddike, sukker, hvedemel karry og sennepspulver. Kog det i 20 min under konstant omrøring. Hvis du vil have den mere gul kan du tilsætte lidt gurkemeje.

Kom den kogende remoulade på glasene og luk dem straks. Pga atamon kan det holde sig i mange måneder.

Denne remoulade kan du f.eks. bruge hvis du skal lave hotdogs. Mangler du en opskrift på gode hotdogbrød så prøv denne her. Opskriften er lavet til burgeboller, men det fungere super til hotdogsbrød https://kagerforalle.dk/grove-brioche-burgerboller/

 

At bage på bagestål gir’ bare lige lidt ekstra til bagværket.

Jeg elsker mit bagestål og bruger det altid når jeg skal lave pizza, pitabrød og langtidshævede brød og boller. Her er lidt fakta om bagestålet, og fordele og ulemper sådan som jeg ser dem.

https://kagerforalle.dk/hvorfor-bage-paa-et-bagestaal/

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.