Fladbrød og durum

Hjemmelavede fladbrød og durum med rester fra lammekøllen er bare et sikkert hit hjemme hos os. Brødet kan man købe i specialbutikker, men prøv at bage dem selv. De bliver super lækre og er fri for tilsætningsstoffer. Shawarma er noget af det bedst restemad jeg kender.

Da jeg boede i Aarhus  cyklede jeg til Bazar vest og købte de store flad brød, så jeg selv kunne lave shawarma eller durum (kært barn har mange navne) I dag bor jeg på landet og har ikke mulighed for at købe de læker brød. Hvad gør man så – man bager dem da bare selv.

Fladbrød

Ret: Hovedret
Køkken: Indisk
Nøgleord: durum, kebab, lam, shawarma
Forfatter: Sara Græsborg

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 3 dl mælk
  • 1,5 tsk salt
  • 0,5 dl olie F.eks. raps eller solsikke
  • 200 g durummel
  • 220 g hvedemel + lidt til udrulning

Sådan gør du

  • Varm mælken op til den er fingervarm
  • Opløs gær og salt i mælken
  • Tilsæt durummelet og hvedemelet, og ælt dejen i 15 min i en røremaskine. Har du ikke en røremaskine, må du have gang i en grydeske, og bagefter æltearmene.
    Dejen er meget klistret til at starte med, men samler sig efterhånden om dejkrogen, og bliver elastisk og lækker.
  • Rul klumperne til fine runde boller, og tryk dem lidt flade.
  • Drys med mel på begge sider, og lad dem hæve i 15-45 min
  • Rul en klump af gangen flad til en stor pandekage.
  • Varm en stor stegepande op. Vær obs. på at nogle pander på induktionskomfurer skal varmes langsomt op - altså stil den først på middelvarme nogle minutter, og så derefter tæt på max. Jeg steger på trin 8 ud af 9.
  • Læg dejen direkte på den varme pande. Der skal ikke noget fedtstof på panden.
  • Bag den 1-1,5 min på hver side.
  • Tryk store bobler flade.
  • Opbevar dem derefter i et viskestykke, så de holder sig bløde.

Hjemmelavet durum

Du kan bruge alle slags kødrester.  Den rigtige smag kommer fra krydderierne.
Ret: Hovedret
Køkken: Indisk
Nøgleord: durum, kebab, lam, shawarma
Forfatter: Sara Græsborg

Ingredienser

  • 500 g stegt lammekød, skåret i strimler
  • 1 spsk stødt koriander
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk paprika
  • 1/2 tsk chili
  • 1 drys Friskkværnet peber
  • lidt olie til stegning

Sådan gør du

  • Varm olien godt op, og hæld kødet på.
  • Hæld krydderierne over, og svits kødet til det er gennemvarm. Nogen kan godt lide at det bliver stegt helt sprødt, andre vil helst bare have det varmet.

Dressing til durum

3 dl Ymer eller cremefraish røres med 2 fed presset hvidløg, salt og peber.

Tilbehør til hjemmelavet durum

  • Klassikeren: snittet salat, rødløg, agurk, tomat, peberfrugter
  • Amerikaneren: cole slaw salat med revet gulerod og finsnittet spidskål

REKLAME: Jeg får et par procenter, hvis du handler gennem min hjemmeside, hvilket jeg sætter meget pris på.

Mangler du en god stegnepande er lige nu forårsudslag ved  KitchenOne.dk
Her er linkt til deres forårsudslag på stegepander. 

Nysgerrig på mere

Kunne du lide denne opskrift vil du måske også synes Pitabrød   eller har fået lyst til at læse lidt om at bage på bagestål 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering